Løs så mange krypterede kort som muligt ved at læse den uforståelige sætning højt, indtil den rigtige betydning bliver tydelig.
Når sætningen siges højt, kan den lyde som en almindelig besked. Gruppen skal finde den mest oplagte mening.
Anbefalet alder: 16+.
Antal spillere: 2 til 20+.
Typisk spilletid: 20-40 minutter.
Bland alle kort grundigt og læg dem i en bunke, så det er nemt at trække ét ad gangen.
Aftal om I spiller i hold eller én efter én. I kan også skifte spilleform undervejs, hvis alle er enige.
Placér timeglasset synligt for alle. Det bruges til at afgrænse hver runde.
Den aktive spiller (eller holdets oplæser) trækker øverste kort uden at forberede sig.
Læs den krypterede sætning højt i normalt tempo. Gentag efter behov, og justér udtale eller rytme for at gøre lyden tydeligere.
De øvrige spillere (eller modstanderholdet) siger, hvad de mener sætningen betyder. Når I rammer en klar og rimelig besked, regnes kortet som løst.
Et svar kan godkendes, når det matcher kortets tilsigtede budskab i almindeligt sprog. Små forskelle i formulering kan accepteres, hvis betydningen er den samme.
Vend timeglasset og begynd straks at løse kort.
Så længe der er tid, trækker I nye kort og forsøger at løse dem på samme måde.
Del jer i to eller flere hold. Holdstørrelser må gerne være ujævne, men prøv at gøre dem nogenlunde lige.
Ét hold er aktivt ad gangen. Det aktive hold forsøger at løse så mange kort som muligt inden tiden udløber.
Hvert løst kort giver 1 point til det aktive hold.
Spil i fast turorden. På din tur forsøger du (med hjælp fra de andre) at løse så mange kort som muligt inden tiden udløber.
Du får 1 point pr. løst kort i din runde.
Hvis I spiller i hold, kan holdet vælge én oplæser pr. runde eller skifte oplæser mellem hvert kort.
Skift oplæser regelmæssigt for at holde tempo og variation. En enkel standard er at skifte efter hver runde.
Når gruppen mener, at beskeden er fundet, sammenlignes svaret med kortets facit. Matcher betydningen, tæller kortet som løst.
Læs sætningen én gang mere og vurder igen. Hvis I stadig ikke kan blive enige, tæller kortet ikke, og I går videre for at holde tempo.
Der byttes ikke kort mellem spillere eller hold under en aktiv tidsrunde. Løste kort bliver hos den spiller eller det hold, der løste dem.
Ingen må bevidst overdøve oplæseren eller tage kort fra bunken. Hvis det sker, lægges kortet tilbage, og der trækkes et nyt.
Spil et aftalt antal runder (fx 6-10), eller stop når I samlet har spillet den ønskede tid inden for 20-40 minutter.
Tæl løste kort som point efter hver runde. Notér gerne point på papir eller mobil.
I kan gøre sidste runde til en finalerunde for ekstra spænding. Reglerne er de samme; det er kun rammens “sidste chance”, der ændrer stemningen.
Vinderen er den spiller eller det hold, der har flest point (løste kort), når I afslutter efter jeres aftale.
Ved pointlighed kan I dele sejren eller spille én ekstra runde pr. finalist og sammenligne kun point fra den runde.
Man læser den uforståelige sætning højt. Når den siges tydeligt, kan den lyde som en almindelig besked, som de andre kan gætte.
Nej. Pointen er lyd og udtale. Prøv forskellige rytmer og tryk, hvis det driller.
Ja, hvis I ønsker det. En enkel huskeregel er: oplæseren må gentage og gøre udtalen tydeligere, men ikke sige facit direkte.
Et svar er korrekt, når betydningen matcher facit. Små forskelle i ordvalg kan accepteres, hvis meningen er den samme.
Læs sætningen igen og sammenlign med facit. Kan I stadig ikke blive enige, så lad kortet være uløst og gå videre.
Ja. Spil i turorden, hvor hver spiller får en tidsrunde og scorer point for løste kort i sin runde.
Det bestemmer I selv. En typisk løsning er 6-10 runder eller at stoppe, når I rammer den ønskede samlede spilletid.
Ja. Hvis I sidder fast og vil holde tempoet, kan I lægge kortet nederst i bunken og trække et nyt.
Aftal, at oplæseren skal kunne høres, og at ingen må afbryde bevidst eller tage kort. Ved brud lægges kortet tilbage, og I fortsætter.
Spil en ekstra runde pr. finalist eller pr. hold og sammenlign kun pointene fra den runde.
Kortene er lavet som lydlige “koder”. Når sætningen udtales, kan lydene minde om en almindelig sætning, som hjernen genkender.