Røverne forsøger at hente “penge” fra banken og bringe dem til deres base. Politiet forsøger at forhindre dette ved at fange røverne.
Spillet fungerer bedst med en større gruppe. En tommelfingerregel er, at cirka 1/3 er politi og cirka 2/3 er røvere.
Marker et tydeligt legeareal med fx kegler, streger, træer eller aftalte linjer. Alle skal kende grænserne før start.
Gør det synligt, hvem der er politi og hvem der er røvere, fx med veste, bånd eller farver.
Vælg et område med fri plads til løb og med et sikkert underlag. Undgå glatte flader, tæt trafik og steder med risiko for sammenstød.
Deltagerne deles i politi og røvere. Som udgangspunkt er 1/3 politi og 2/3 røvere.
Aftal et fælles startsignal, så alle starter samtidig, og alle ved, hvornår spillet er i gang.
Røverne har base i den ene ende af det afgrænsede område.
Banken placeres i den modsatte ende af området, så der er tydelig afstand mellem bank og røverbase.
Politiet starter midt mellem banken og røverbasen.
Brug fx papirlapper, klodser eller kort som “pengesedler”. De skal kunne bæres i hånden eller i en lomme.
Aftal et sted til politiets pengekasse, hvor eventuelle fundne penge lægges.
Røverne løber fra deres base til banken for at hente én pengeseddel ad gangen.
En røver må kun tage én pengeseddel pr. tur fra banken, før røveren forsøger at komme hjem.
Efter afhentning forsøger røveren at komme tilbage til sin base med pengesedlen uden at blive fanget af politiet.
Når røveren når sin base, lægges pengesedlen dér som “sikret”. Herefter må røveren forsøge at hente en ny pengeseddel i banken.
Aftal på forhånd, om det er nok at krydse en linje, røre et træ/kegle eller stå inden for et markeret felt i basen.
Politiet fanger en røver ved at røre røveren med hånden (et tydeligt tag).
En fanget røver skal stoppe op og lade sig undersøge af politiet.
Politiet undersøger, om røveren har “penge” på sig.
De fundne penge lægges i politiets pengekasse, og røveren slippes fri. Røveren må derefter forsøge at hente nye penge i banken.
Røveren sættes fri med det samme og kan fortsætte spillet.
Undersøgelsen skal foregå respektfuldt og uden fysisk kropsvisitering. Brug en aftale som fx: “Vis hvad du har i hånden/lommen” eller “aflever sedlen, hvis du har en”.
Som variant kan der markeres et fængsel. Når en røver fanges, kan røveren sættes i fængslet i stedet for at blive sluppet fri med det samme.
Aftal på forhånd, hvordan man frigives, fx efter en kort ventetid eller ved at en medrøver rører fængselsområdet uden selv at blive fanget.
Brug få og tydelige regler, så legen flyder. Formålet er at skabe ekstra spænding, ikke at stoppe spillet med lange afklaringer.
Aftal en stopregel før start, fx tid (10-20 min) eller når banken er tom for pengesedler.
I en uformel leg kan man nøjes med at stoppe uden vinder. Hvis der skal kåres en side, kan man fx sammenligne antallet af sikrede penge hos røverne med politiets pengekasse.
Området skal være stort nok til, at røverne kan nå banken og tilbage uden, at politiet står helt tæt på begge mål. Tilpas størrelsen efter antal deltagere og pladsen.
En praktisk fordeling er cirka 1/3 politi og 2/3 røvere. Justér, hvis politiet enten fanger alle meget hurtigt eller næsten aldrig får fanget nogen.
Nej. En røver tager én pengeseddel pr. tur fra banken og forsøger derefter at komme hjem med den.
Når røveren har nået sin base og har lagt pengesedlen dér, tæller den som sikret og kan ikke tages af politiet.
Fangst sker ved et tydeligt tag (en let berøring). Der må ikke holdes fast eller skubbes.
Røveren stopper, og politiet kontrollerer, om røveren har penge. Finder politiet penge, lægges de i politiets pengekasse, og røveren slippes fri. Finder politiet ingen penge, slippes røveren fri.
Nej. Kontrollen skal være respektfuld og uden fysisk visitering. Brug en aftale om at vise eller aflevere pengesedlen.
Det kan være et fast punkt ved politiets startområde eller et aftalt sted ved siden af banen. Vigtigst er, at alle ved, hvor den er.
Ja. Man kan markere et fængsel, hvor fangede røvere placeres. Aftal på forhånd, hvordan man løslades, så varianten ikke giver tvivl undervejs.
Aftal et sluttidspunkt (fx efter 15 minutter) eller stop, når banken er tom for penge. Man kan også stoppe, hvis alle er blevet enige om at ændre området eller reglerne.
Stop kort, send spilleren tilbage til banen, og fortsæt. Hvis det sker ofte, gør grænserne mere tydelige eller gør området lidt større.
Spillet pauses kort. En voksen eller en udpeget dommer afgør hurtigt situationen, og spillet fortsætter uden længere diskussion.