Whist Spilleregler

Whist er et stikspil for 4 spillere. Der kan spilles med faste makkerpar eller med makker, der findes undervejs, afhængigt af varianten.

Målet er at vinde stik og omsætte dem til point efter den variant, I spiller. I klassisk engelsk whist gælder det om at tage mindst 7 stik sammen med sin makker.

• Engelsk whist: 52 kort, trumf bestemmes af giverens sidste kort.
• Dansk whist: uden trumf, med meldinger (grandi, sol, grand, nolo) samt pasnolo.
• Es-makker whist: 55 kort (3 jokere), meldeforløb, trumf vælges og makker findes via et makker-es.

Et stik består af ét kort fra hver spiller (i alt 4 kort). Den der vinder stikket, får retten til at spille ud til næste stik.

Du skal spille et kort i den farve (kulør), der blev spillet ud, hvis du har et kort i den farve.

Har du ikke et kort i den udspillede farve (renonce), må du spille et kort i en anden farve. I spil med trumf må du også trumfe.

Hvis der ikke er trumf, vindes stikket af det højeste kort i den farve, der blev spillet ud.

Hvis der er spillet trumf i stikket, vinder den højeste trumf. Hvis ingen trumfer, vinder den højeste i udspilsfarven.

Der spilles med 52 kort uden joker. Hver spiller får 13 kort.

Kortene deles ud med uret. Første kort gives til spilleren til venstre for kortgiveren (forhånden).

I engelsk whist lægges giverens sidste kort på bordet med billedsiden op. Dette korts farve er trumf i spillet.

Forhånden spiller ud til første stik. Herefter fortsætter spillet stik for stik, indtil alle 13 stik er spillet.

Spillere lægger et kort på bordet efter tur, med uret, indtil stikket er fuldt.

Vinderen af stikket samler stikket og spiller ud til næste stik.

I engelsk whist tæller de første 6 stik ikke som point. De kaldes ofte “bogen”.

Det par, der vinder flest stik, får 1 point pr. stik udover de første 6 stik.

Der spilles typisk flere spil, indtil et makkerpar når 5 point.

• Grandi
• Solo-nolo (sol)
• Grand
• Nolo

Hvis alle spillere passer, spilles der en pasnolo.

I pasnolo spiller alle for sig selv og forsøger at få færrest mulige stik.

Vinderen i pasnolo er spilleren med færrest stik, når alle stik er spillet.

Dansk whist spilles uden trumf.

Som udgangspunkt er det spilleren efter kortgiveren, der har udspillet. Hvis der er meldt grandi, har melderen udspil.

Melderen har udspil og skal tage de 7 første stik.

Melderen spiller alene og må højst tage 1 stik.

Melderen skal sammen med sin makker tage mindst 7 stik.

Melderen skal sammen med sin makker tage højst 6 stik.

I dansk whist er regnskabet et nulsumsspil: det, vinderne får, trækkes tilsvarende fra taberne, så summen altid er 0.

Es-makker whist spilles med 55 kort: et normalt spil kort plus 3 jokere.

Der gives 13 kort til hver spiller (i alt 52). De sidste 3 kort lægges i midten med bagsiden opad og kaldes katten.

I første spil er spilleren mod syd giver. I de følgende spil går giverrollen på skift rundt om bordet.

Efter vundet melding kan spilføreren bytte med katten: enten byttes alle tre kort, eller også byttes ingen.

En spiller kan påberåbe jernhånd, hvis vedkommende har 13 kort uden billedkort, jokere eller esser. Meldingen betyder, at spillet genstartes.

Forhånden (spilleren efter kortgiveren) afgiver første melding.

Næste spiller kan enten slå meldingen med en højere melding eller melde pas. Hvis en spiller passer, fortsætter muligheden for at slå til næste spiller.

Når en spiller slår meldingen, skal spilleren efter kortgiveren have mulighed for at slå den nye melding, tage den i baghånden eller passe.

Hvis alle spillere melder pas, genstartes meldingen med en ny runde.

I stik-spillene angiver meldingen, hvor mange stik (typisk 7-13) spilføreren forventer at tage sammen med en makker.

En melding kan have påhæng, der præciserer spillet. Eksempler: kvarte, gode (klør), stærke (spar), sans (uden trumf), halve og vip.

Spilføreren bestemmer trumffarven og udpeger makker ved at nævne et es i en anden farve end trumf (medmindre jeres valgte påhæng ændrer dette).

Nolo-meldinger spilles uden makker og uden trumf. Typerne er: sol, ren sol, bordlægger, ren bordlægger (og i nogle grupper dobbelt bordlægger).

Når der bliver meldt sol eller ren sol, kan spillere, der endnu ikke har meldt pas, efter aftale gå med og spille samme type nolo som den første melder.

Efter meldingen starter spillet ved, at spilleren efter kortgiveren spiller ud til første stik.

Der spilles et kort pr. tur. Der skal bekendes kulør; ellers kan man kaste af eller trumfe, hvis der spilles med trumf.

Den, der vinder stikket, får stikket og retten til at spille ud til næste stik.

I es-makker whist kender man typisk ikke sin makker ved spillets start. Makkeren afsløres, når makker-esset kommer på bordet.

Esmakkeren skal spille det udpegede es første gang den farve spilles ud.

Spilføreren kan også melde til et es, som vedkommende selv har. Man kan også risikere, at makker-esset ligger i katten, og dermed være makker med sig selv.

Hvis vinderen af meldingen ikke har noget kort i makker-es farven efter bytte, kan vedkommende (inden første udspil) vælge ét kort skjult, som fremover regnes som samme farve som makker-esset.

Ved vip fastsættes trumf ved at vende kortene i katten ét ad gangen, indtil trumffarven accepteres, eller alle tre kort er vendt. Hvis der stoppes ved en joker, spilles der uden trumf.

Es-makker whist er et nulsumsspil: den samlede pointændring på bordet skal altid være 0.

Point kan afhænge af meldingen, om meldingen går hjem, og evt. vip. Brug en fast pointtabel i jeres gruppe.

Aftal på forhånd: hvilken variant der spilles, hvordan meldinger rangerer (hvis relevant), og hvilken pointmodel I bruger.

Stop kortvarigt, læs den aftalte regel, og fortsæt. Kan I ikke blive enige, så vælg den løsning, der mindst ændrer den aktuelle hånd (fx lad stikket stå som spillet).